Frivillig
Bliv frivillig hos DIRTY PAWS!
DIRTY PAWS blev en frivillig forening på den stiftende generalforsamling i juni 2023, med sæsonstart d. 1. september 2023. Klubbens vedtægter og referater fra generalforsamlinger kan ses herinde. Den årlige generalforsamling afholdes iht. vedtægterne i november måned. Klubbens bestyrelse er på genvalg hvert andet år (formand og kasserer) eller årligt (øvrige medlemmer).
Foreningen DIRTY PAWS er medlem af Dansk Canicross Forbund (DCF), og alle medlemmer er automatisk registreret under forbundet, som er en del af International Canicross Federation (ICF). Foreningen er desuden medlem af DGI.
Kontakt foreningen på mail info@dirtypawscanicross.dk – svartid ca. 7-14 hverdage.
Frivillige tovholdere
Foreningen er bygget op omkring frivillige tovholdere der hver uge tilbyder aktiviteter rundt omkring i Danmark.
Har du interesse i at starte en lokalklub i dit nærområde, er du altid velkommen til at kontakte os og høre mere om, hvad det kræver at være tovholder. Skriv til os på info@dirtypawscanicross.dk
Som tovholder bliver du del af en gruppe engagerede frivillige, du får glæden ved at hjælpe andre og får tilbud om uddannelse og sparring.
Det er et sjovt og givende “job” at være ansvarlig for en lokalklub, og mange af vores tovholdere lægger stor energi i at opbygge et fællesskab med nye løbevenner og gode oplevelser sammen.
Tovholder-tjansen består bl.a. af at:
- Være “bestyrer” af det lokale, digitale klubhus (Facebookgruppe)
- Være tilgængelig for spørgsmål fra medlemmer
- Tilbyde ture/træning min. hver 14. dag
- Lægge ture/træninger op i gruppen
- Facilitetere fællesskabet i klubben
- Være i kontakt med de andre tovholdere og sparre og udvikle sig
Hjælpere til løb
Foreningen organiserer løb og sociale arrangementer hele året, og for at kunne få det til at fungere er vi afhængige af frivillige som hjælper med både små og store opgaver.
Du er altid velkommen til at kontakte din tovholder eller klubben på info@dirtypawscanicross.dk hvis du har interesse i at hjælpe til et løb eller til andre arrangementer. Nogen hjælper et par timer, andre en del dag – det tilpasser vi til den enkelte. Også hvis man selv gerne vil løbe. Som frivillig får du altid gratis forplejning og evt. en lille gave som tak.
Opgaver til løb kan fx være:
- Hjælpe med at sætte rute eller stævneplads op.
- Hjælper i infotelt, som tidtager, starter eller vejviser
- Hjælpe med præmieoverrækkelse, indsamling af rute eller oprydning bagefter
- Hjælpe med at søge sponsorer eller skrive oplæg til sociale medier
Vi har både lokale, mindre løb (spørg din tovholder) og større løb, fx vores årlige DCF løb og KLUBFÆLLESSKABET. Du er altid velkommen til at kontakte klubben, hvis du har lyst til at hjælpe med løb eller andre opgaver.