Hvorfor tovholder og ikke træner?
Vores frivillige tovholdere er vildt passioneret hundejere med mange forskellige baggrunde og hunde!
Da det ikke er alle vores tovholdere der har en løbe- eller hundetræner-uddannelse, så bruger vi ordet “tovholder”, da de er med til at danne rammerne for, at du kan få gode oplevelser med din hund
En tovholder hos foreningen DIRTY PAWS er en person der:
- Er ansvarlig for at tilbyde social aktivitet i et bestemt område minimum hver anden uge
- Holder sig opdateret med info og viden fra DIRTY PAWS
- Elsker at skabe rammerne for du kan komme ud, og være aktiv med din hund hele året rundt
- “Bestyrer” det lokale klubhus og introducerer nye til vores fællesskab
Flere af tovholderne er uddannet, indenfor løb (menneske), canicross, hund og sundhed. De går op i sporten, og deler gerne ud af deres erfaringer og viden, som du kan læse mere om på vores blog.
Formanden, Karoline Sidelmann Brinch (Line), står for træning af tovholderne, og det gøres bl.a. ved årlig tovholdertræf, webinar og regelmæssige workshops hvor hun deler praktiske øvelser, teori, og egne erfaringer fra ind- og udland. Når det er muligt, har vi desuden canicross-trænere fra udlandet, og flere af tovholderne har været på kurser hos bl.a. DGI.
Line er:
- Uddannet dyrlæge
- Uddannet hunde- og canicross-træner
- Uddannet løbetræner fra DGI
- Danmarksmester i canicross:
- 2023 (DTK)
- 2024 (DTK og DCF (aldersgruppe)
- ICF VM deltager i 2022 og 2023
- IFSS EM deltager 2022
/DIRTY PAWS Teamet