At løbe med en lille hund – ja, det kan lade sig gøre!
Når man taler om canicross, forestiller de fleste sig store, stærke hounds med lange ben, der løber afsted i høj fart – og løbere, der altid har elsket at løbe.
Sandheden er bare, at små hunde kan være mindst lige så fantastiske løbepartnere, og at man bestemt ikke behøver at være “en løber” for at komme i gang. Det ved jeg, for jeg har selv stået med tvivlen – både på min hunds størrelse og på mig selv!
Hvordan det hele startede
Vores rejse startede for lidt over et år siden til K9 Biathlon Gold Cup i Næstved. Her fik vi for alvor smag for at arbejde sammen, udfordre os selv og fungere som et team. Det var her, lysten til mere blev vakt – også selvom vi stadig var meget usikre på, hvordan vi skulle
tage det næste skridt.
Høj på oplevelsen gik jeg hjem og undersøgte, om der mon fandtes løbeklubber i nærheden. Men jeg tøvede længe med at melde os ind, for usikkerheden fyldte:
- Var Nora for lille?
- Ville min pace være for langsomt?
- Ville vi overhovedet passe ind i en løbeklub?
Første skridt ind i klubfællesskabet
En dag så jeg, at min lokale DIRTY PAWS klub havde oprettet en begivenhed med canihike (vandring med hund), og jeg tænkte: Der burde vi da kunne følge med!
Jeg var simpelthen så nervøs, da vi skulle afsted. Gad vide, om folk ville dømme os, når jeg dukkede op med en doodle på 7,5 kg?
Men nervøsiteten blev hurtigt gjort til skamme. Tempoet var roligt, stemningen afslappet, og der var plads til alle. Jeg mærkede for første gang følelsen af et fællesskab, hvor man ikke skal leve op til noget bestemt.
Efter turen satte vi os i bilen på parkeringspladsen – med trætte ben, beskidte sko og en virkelig god mavefornemmelse. Det føltes helt rigtigt!
Inden vi overhovedet var kørt hjem, og før de sidste biler havde forladt pladsen, meldte vi os ind i foreningen! DIRTY PAWS var det helt rigtige sted for os!
Fordomme, jeg ofte hører – og mine erfaringer
Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har siddet derhjemme med en masse tanker og ikke helt turdet springe ud i det.
Hvis du sidder og læser med og tænker “det lyder fedt, men det er nok ikke for os”, så vil jeg bare sige: Det tænkte jeg også!
Jeg har aldrig oplevet et mere støttende og rummeligt fællesskab end det, jeg har mødt gennem DIRTY PAWS – hverken til konkurrencerne eller til de ugentlige træninger i de lokale klubber.
Her bliver man heppet på, uanset om man løber forrest eller bagerst. Uanset om ens hund vejer 3 kg eller 35 kg. Og uanset om man er ny, nervøs eller erfaren.
Derfor vil jeg dele nogle af de fordomme, Nora og jeg ofte møder:
“Min hund er for lille til at løbe”
Størrelse er ikke lig med begrænsning. Små hunde kan være både hurtige, udholdende og ekstremt motiverede – præcis som store hunde. Det handler om korrekt opbygning og tilpasning af træningen.
“Små hunde kan ikke trække”
Fortæl det til Nora i startområdet til en konkurrence. Små hunde kan sagtens trække. Faktisk har vi ofte en fordel ved ikke at blive hevet afsted, især på tekniske små trailruter. Canicross handler ikke kun om træk – men om samarbejdet mellem hund og ejer.
“Det er synd for små hunde at løbe”
Har du nogensinde set en chihuahua dyrke agility? Små hunde er ofte enormt seje og arbejdsivrige. Det er kun synd, hvis man presser dem ud i noget de er usikre i. Når man lytter, bygger langsomt op og holder det sjovt, er det tværtimod sundt og berigende for hunden.
“Små hunde er ikke bygget til sport”
Der findes masser af små racer og blandinger, som er både atletiske og arbejdsglade. Igen se bare i agilityverdenen. Det handler ikke om race eller størrelse – men om individet og at bygge træne jer op sammen.
“Jeg er bange for at være den langsomste”
Jeg har aldrig været glad for at løbe og var selv meget nervøs for min pace slet ikke kunne følge med de andre. Men i et inkluderende fællesskab som DIRTY PAWS er der plads til alle – og tempo er ikke det, der afgør, om man hører til. Alle venter på hinanden og der bliver lavet ture både til nybegyndere og rutinerede løbere.
“Man kan jo ikke konkurrere med en lille hund”
Jo, det kan man godt. Små hunde er bestemt ikke udelukket fra podiepladser, og det ses oftere, end man lige tror, til løb rundt om i Danmark!
Hvad canicross har givet os?
Noget af det mest overraskende for mig er, hvor meget canicross har ændret vores hverdag – både Noras og min, vores forhold til hinanden er blevet 1000 gange bedre og generelt mit eget forhold til løb!
Jeg startede som én, der absolut ikke havde lyst til at løbe.
I dag løber jeg minimum tre gange om ugen – ikke fordi jeg skal, men fordi jeg får lov til at lave noget sammen med min bedste ven.
Som en ekstra bonus har jeg tabt 20 kg gennem canicross, fordi motivationen hele tiden har været der og lysten til at komme ud og se Nora have det mega sjovt!
Vi har også opnået både en 1. plads og en 2. plads ved to forskellige løb. Ikke fordi placeringerne er det vigtigste – men fordi de viser, at små hunde ikke er en begrænsning.
Vi har deltaget til løb i Tyskland, og løb forskellige steder i hele Danmark.
Jeg er pavestolt af min lille hund!
En sidste tanke – til dig, der stadig tøver! Historien om at løbe med en lille hund handler i virkeligheden ikke kun om hundens størrelse!
- Den handler om at turde tage det første skridt.
- Om at finde glæden i bevægelse.
- Om at opdage, at man godt må høre til – også selvom man ikke passer ind i den klassiske forestilling om canicross.
Så hvis du overvejer en løbeklub, men ikke helt tør:
- Start blidt.
- Kom til en canihike.
- Stil spørgsmål.
- Kom som du er.
Måske ender du – ligesom os – med beskidte sko, trætte ben, en lille hund med kæmpe vilje … og følelsen af at have fundet dit fællesskab med en masse nye venner og bekendtskaber der deler samme interesse som dig – nemlig hunde, store som små!