Hvorfor er vandring med hund fantastisk?
Gåturer og vandring er blevet mere udbredt efter Corona, og det er en skøn måde at komme rundt og se andre steder på.
Canihike er roligere end canicross, men selvom tempoet er sænket så er det ikke ensbetydning med at din hund har en snusetur og skal standse ved hver enkelt græsstrå. Canihike handler stadig om motion og samarbejde.
Fordele ved Canihike
Lavere intensitet:
- Canihike er mindre intensivt end canicross, hvilket gør det nemt tilgængeligt for folk i alle aldre og fitnessniveauer. Hvis du foretrækker en mere afslappet måde at starte træning med din hund, kan canihike være en god opstart. Du bruger det samme udstyr, og signaler som når du dyrker canicross.
Genoptræning og mulighed for at blive motiveret til canicross:
- Hunde eller mennesker i genoptræning efter en skade, kan have gavn af canihike. Den lavere intensitet giver mulighed for en skånsom træning, der mindsker risikoen for overanstrengelse, og det kan være en mulighed for nye til at “snuse” til fællesskab og måske motivere til at prøve at løbe med andre.
Ideelt for mennesker, som er usikre på hvordan de skal starte:
- Det kan være udfordring, og for nogle mennesker grænseoverskridende at starte med at løbe. Canihike kan derfor være en “nemmere” intro til DIRTY PAWS, og hvordan hund og ejer vil reagere på at være en del af en større flok.
Fokus på natur og udforskning:
- Vandring med hund handler mere om at udforske naturen og nyde landskabet end om at forfølge høj hastighed og konkurrence. Det giver dig og din hund mulighed for at tage tingene i et roligere tempo, og måske endda tilføje ekstra km.så vandreturen bliver mere end 5km.
Mindre krav til hastighed og kondition:
- Der er ikke nogen krav til hvor hurtigt eller hvor langt du skal vandre, og pga. tempoet vil du kunne mærke at du evt. kan vandre længere end du kan løbe.
Mere samvær:
- Uanset om du vandre alene med din hund eller sammen med andre, så er det nemmere at kunne snakke sammen når I vandre. Flere af vores lokalklubber tilbyder canihike, og det er forskelligt om det er 3 eller 15 km.