Guide – Canicross signaler

Løb med hund signaler

Hvilke signaler kan jeg bruge til canicross?

Eftersom jeg ikke kendte til canicross, da jeg startede med at løbe med vores hunde, har jeg blot brugt de signaler, der faldt mig naturligt undervejs. Der er absolut ingen krav til hvilke signaler man bruger, dog kan det være en god idé med verbale signaler, så hunden ikke skal kigge tilbage på dig hver gang.

Lady venter gladelig på, at jeg fortæller, om vi skal løbe til højre eller venstre. Tico derimod kigger ofte tilbage på mig, når vi nærmer os en skillevej, så der viser jeg med armen, hvilken side vi skal til, samtidig med at jeg giver signalet. For mig er signalerne her blot ”højre” eller ”venstre”. Til at starte med løb hundene mest koncentreret den første del af ruten og begyndte hurtigt herefter at ville snuse til alle sider, her blev det til signalet ”videre”, da vi også bruger den i hverdagen, når vi ikke længere skal stå og snuse et sted. Det er også de signal, jeg bruger, hvis vi skal ligeud i et kryds.

Mine hunde elsker virkelig at løbe canicross, og jeg kan slet ikke følge med, så signalet ”rolig” kom også hurtigt. Det har også vist sig gavnlig, når vi skal ned ad bakker, eller hvis en hare lige pludselig springer ud og løber foran os. 

Når vi skal videre fra en pause, plejer jeg at sige ”klar”, så begynder de at bevæge sig frem i snoren og på ”ja” begynder vi at løbe igen.

Her er de signaler, jeg ved flere bruger, men det vigtigste er at du finder nogle der giver mening for jeres teamwork!

  • “Go Gee” – Gå til højre
  • “Go Haw” – Gå til venstre
  • “Forward” – Frem
  • “On by” – Ignorer og fortsæt
  • “Hike on” – Brug mere trækkraft til at fortsætte
  • “Lets go” – Sæt farten op eller start
  • “Steady” – Sænk tempoet
  • “Stand / line out” – Stå stille med hoved fremad
  •  

Du bestemmer helt selv, hvilke og hvor mange signaler du vil anvende i canicross. I langt de fleste tilfælde kommer forståelsen hos hunden efter lidt tid. I starten forstår den ikke, hvad ”højre” betyder, men når man hver gang bruger det ord og efterfølgende løber til højre, så ser hunden sammenhængen og vil forstå kommandoen. Har man ikke en hund, der naturligt lægger sig foran og trækker, kan det være en fordel at træne på smalle stier og evt. få én til at cykle foran, og ellers så trækker langt de fleste hunde, når de løber i flok – i vores lokalklub har vi endnu ikke haft en hund med, som ikke ville trække.

Min mand og jeg fik jagthund af racen Kleiner Münsterländer – en skøn hund, som kræver en del motion og aktivering uden for jagtsæsonen!

Jeg har altid gerne villet lære at løbe, og nu var der en oplagt mulighed for at få både hunden og mig i form. Så vi røg ud i skoven og begyndte at løbe canicross…

Det var og er en fed følelse at løbe sammen med Lady (første Kleiner Münsterländer)! Hun elsker fart og trak mig afsted på alle vores ture! Siden er Tico kommet til (Kleiner Münsterländer), og jeg er blevet tovholder i DIRTY PAWS Faxe. Udover at træne vores egne jagthunde er jeg også jagthundeinstruktør i Haslev-Faxe Jagtforening.

Jeg var derfor selv lidt skeptisk i forhold til, hvordan mine hunde ville være til lydigheds- og jagthundetræning, når jeg lod dem trække på vores løbeture. Det er også en bekymring, jeg hører fra andre, når jeg fortæller om canicross. Det er heldigvis ikke noget problem overhovedet! Hundene lærer lynhurtigt at kende forskel på både udstyret de har på og på situationen. 

Der er så meget at hente fra canicross i forhold til blot at løbe en tur med sin hund! De fleste fordele opdagede jeg først hen ad vejen. Noget af det første jeg lagde mærke til var, at vi fik et endnu bedre forhold til hinanden. Der sker en del kommunikation undervejs, ikke nødvendigvis verbal hver gang, men fordi vi løber som et team, er vi nødt til at være opmærksomme på hinanden og det giver bare noget helt særligt til det forhold vi har med vores hunde. Derudover bliver de også mentalt stimuleret ved netop at skulle løbe koncentreret foran og være klar på de signaler, der bliver give.

Rigtig god træning!

/Louise, Tovholder DIRTY PAWS Faxe

UDVALGTE ARTIKLER

Lån udstyr hos din lokalklubben!
Hvordan vælger jeg trailsko?
Vi løber selvfølgelig hele efteråret og vinteren også i mørke og kulde.
Hvad forstår du med socialisering?
Vandring med hund kan foregå hele året rundt, og er en skøn aktivitet!
Non-Stop dogwear CaniX Open var Mollies og mit første internationale stævne
Spændende og udfordrende at deltage i mit første udenlandske løb i Tyskland
DIRTY PAWS Rold Skov & Aalborg tilbød løbetur om formiddagen og Stand Up Paddle i
22 tovholdere fra DIRTY PAWS deltog i canicross-instruktørkursus og fik certifikat fra Dansk Canicross Forbund
Tovholdere og medlemmer deltog til Danmarks Outdoor festival 2024
DIRTY PAWS Rold Skov & Aalborg deltog da Stine Rex satte verdensrekord
Støtteløb hos RunTogether med foreningen DIRTY PAWS tovholdere og medlemmer til fordel for Børnetelefonen
Vandreferie med hund er en skøn måde at holde ferie. Læs lidt af vores erfaringer
Varmt vejr er en risiko ift. canicross. Få tips til sikker træning.
Få de vigtigste tips til hvordan du bedst hjælper en hund, som er overophedet
Guide til træning af menneske, hund og jer begge på Stand Up Paddle
Hvilket board skal jeg vælge og andre fif til SUP
Lidt om ernæring til løbere af Line S. Brinch, DGI løbetræner.
Tovholder Louise fortæller om hvilke signaler de bruger til deres træning.
Malene og Emmy har testet sko til hunde. Læs om deres erfaringer!
Non-Stop dogwear CaniX Open var Mollies og mit første internationale stævne
Støtteløb hos RunTogether med foreningen DIRTY PAWS tovholdere og medlemmer til fordel for Børnetelefonen
DIRTY PAWS medlem til HPM løb på Kolding Motocross bane
Kom med til StrongDog i Tyskland sammen med tovholder Pernille fra DIRTY PAWS Vestkysten.
Torben og Fire tog fra Aalborg til Tisvilde for at deltage til DIRTY PAWS løb!
Cujo blev mindste hund til DIRTY PAWS Tisvilde 2024!
Vi har samlet en oversigt over generelle ting der kan være gode at huske, når
Lokalklubberne i DIRTY PAWS er fordelt over hele Danmark, og du er meget velkommen til
Det vigtigste vil være en løbesele til hunden, og et løbebælte til mennesket, men hvis
Hvad er canicross og hvorfor det er så meget mere end “bare” en løbetur med
Varmt vejr er en risiko ift. canicross. Få tips til sikker træning.
Guide til træning af menneske, hund og jer begge på Stand Up Paddle
Hvilket board skal jeg vælge og andre fif til SUP
Lidt om ernæring til løbere af Line S. Brinch, DGI løbetræner.
På besøg hos de mangedobbelte verdensmestre Prins
Tovholder Louise fortæller om hvilke signaler de bruger til deres træning.
Varmt vejr er en risiko ift. canicross. Få tips til sikker træning.
Få de vigtigste tips til hvordan du bedst hjælper en hund, som er overophedet
5 ting enhver hundeejer bør vide om hjerteorm!