Det starter for år tilbage, hvor en nær ven af mig krydsede målstregen til sit 100. halvmaraton. Jeg husker, jeg ofte jokede med ham og spurgte, om han løb fra nogen – eller noget. Selvom denne joke med tiden er blevet lidt af en kliché, afspejler den et vis glimt af den nysgerrighed, jeg følte dengang. Naturligvis var det eneste, han løb fra, de langsommere løbere bag ham.

En Ny Start

For ca tre år tilbage ramte erkendelsen mig alligevel; Jeg havde brug for at integrere mere fysisk aktivitet i min hverdag. Jeg begyndte med meget korte løbeture, og jeg må indrømme, det føltes som en nærmest uoverkommelig opgave. Men langsomt, løb efter løb, begyndte jeg at mærke forbedringer.

Det var min bedre halvdel, der lancerede ideen om at inkludere vores hund i løberutinerne. “Hvorfor ikke løbe med hunden, når vi alligevel er ude?” spurgte hun. Vi besluttede at prøve den lokale DIRTY PAWS løbeklub, og vores begejstring voksede med det samme. Dette førte os bl.a. til sidste søndag, hvor jeg deltog i K9 Biathlon på 3 km med Elton, vores hund, for at se, om han også fandt glæde i løbet. Han elskede hvert sekund!

Teknisk Svært, Men Umagen Værd!

Løbsdagen bød på udfordringer både teknisk og fysisk, ret godt til mit niveau. Der er noget særligt ved at kaste sig ud i nye eventyr, især når man møder dem med en blanding af spænding og nervøsitet. Vores rejse fra Aalborg til Kolding var præget af stærk vind og bidende kulde, hvilket kun tilføjede til forventningens spænding. De første bekymringer om vandgrave og mudder blev dog hurtigt glemt efter startskuddet, især vandgravene viste sig at være et hit hos Elton.