I begyndelsen af marts var Ragno og Line to dage i Tyskland for at tale og træne med @wildeprinsen – nogle af verdens førende indenfor både canicross, bike- og scooterjoring. De har 13 hunde – de fleste specialavlede konkurrencehunde (Eurohounds og Greysters) – og har i 10 år trænet på topniveau og rejser hver efterår/vinter Europa rundt for at deltage i store og mindre stævner.
Der blev udvekslet mange erfaringsrige samtaler om hunde, sportens udvikling, træning og meget andet. Blandt andet om, hvordan man egentlig træner canicross, når man er blandt verdens bedste.
Svaret fra Jule var klart: “Vi løber aldrig canicross med vores konkurrencehunde!” Hun uddyber: “Først og fremmest: Der er mange måder at træne på – og andre af de bedste løber måske ca. 1 x ugentligt med deres hunde. Men sjældent mere”. Hun forklarer, at det blandt andet er fordi, hundene er så stærke, at hendes krop ikke kan holde til at blive trukket. “Faktisk hader jeg at løbe canicrosskonkurrencer”, griner hun. Desuden handler det også om, at hundene skal holdes mest muligt motiverede og har brug for at træne ved højere hastigheder for at komme i form. “Canicross er faktisk noget af det hårdeste for hunde som vores, som trækker 100% hele tiden”, forklarer Marc.
Dog har parret to ældre vislaer, som de kalder “hyggehundene” – og dem løber de canicross med. Det er meget mere behageligt, da de ikke trækker nær så hårdt. Men ellers hopper de kun i løbebæltet, når der er konkurrencer på programmet. Så al løbetræning bliver klaret uden hunden foran.
Jule og Marc løber en del længere, rolige ture, hvor hundene løber med løs. Og ellers fx intervaltræning med den lokale løbeklub eller på deres løbebane tæt ved huset. De laver også styrketræning og en masse cykeltræning for at være så stærke som muligt. Canicross med en stor, stærk hound er ekstremt belastende for kroppen.
Parret havde træning i deres menneske løbeklub hvor det stod på intervaller, og Line blev inviteret med.
Det var uden hunde, så Vilde og Frida fik en gåtur med Ragno mens