CaniX Open 2024

Første “alvorlige” løb

Peter er medlem hos DIRTY PAWS Aalborg og Rold Skov, og han har deltaget i flere forskellige løb (forhindringsløb og canicross) i Danmark. Peter og Helle (hans kone) løber med Engelsk Springer Spaniel, og de startede med Elton (nu 3,5 år) og sidenhen har de fået Ebbe (nu 1 år), så de begge kan løbe med hund.

Non-Stop dogwear CaniX Open 2024 powered by StrongDog

Det var både spændende og udfordrende at deltage i mit første udenlandske løb i Tyskland – og en lille smule komisk. Som en relativ nybegynder i sporten havde jeg åbenbart ikke helt styr på alle løbsdage. Jeg troede, at vi (Helle og jeg ) kun skulle deltage i et natteløb fredag, hvor begge hunde kunne løbe med. Ebbe er ikke 18 mdr. endnu, og kunne derfor ikke stille om lørdagen. Elton og jeg ville deltage i et enkelt officielt løb lørdag.

Men jeg var overbevist om, at weekenden ville bestå af to løb (natteløb fredag, og løb lørdag), så da det gik op for mig lørdag aften, at der også var et løb søndag som en del af serien, justerede vi afgangstidspunktet for hjemrejsen søndag.

Foto: Privat

Lidt mere forvirring....

Nu lyder det, som om jeg var komplet uforberedt på løbet. Slet ikke, men der kom dog en enkelt overraskelse mere, som endte med at passe mig fint: Hen over sommeren havde det været meget varmt i Central- og Sydeuropa, så der blev ændret lidt i løbstyperne, da man ikke kunne få trænet nok. Sådan forstod jeg det? Det betød, fandt jeg ud af, at distancerne blev ændret og navngivet anderledes. Jeg havde tilmeldt mig 5 km., men endte med “kun” at løbe 3 km Fun, da 5 km. blev til Elite, og jeg havde ikke været opmærksom på forskellen.

Normalt løber jeg ikke specielt hurtigt, så en 5 km. er relativt nemt for mig at løbe. Da jeg fandt ud af, at det skulle være 3 km., var min første tanke, at det da blev en nem omgang… Men jeg kunne godt fornemme, at det handlede om hastighed. Så jeg måtte bare snøre skoene ekstra og træde til. Alt i alt var det godt nok, at det “KUN” var 3 km.!

Det blev til et godt grin blandt os selv og de andre deltagere.

Foto: Privat

At løbe tre dage i træk

Vores første løb, natteløbet, var super fedt at prøve. Vi fik monteret alt det lys, vi havde med – hundene i grønt og os løbere med pandelamper. Min bedre halvdel startede 30 sekunder før mig med vores yngste, Ebbe, som trak. Begge hunde var super tændte på opgaven, men især Elton, som jeg løber med, havde nærmest raketter på, så jeg hentede Helle og Ebbe ret hurtigt.

Derefter fulgtes vi ad gennem skoven og ud på åbne arealer, hvor disen fra en dag med 19 graders varme havde lagt sig lige i hovedhøjde. Det betød, at vi kunne se ind i at løbe i “tåge.” Men det gik uden problemer, da det jo var meget kortvarigt. Hundene fandt nemt vej rundt på ruten, og vi sluttede turen sammen til en fed velkomst fra danskerguppen. Mega fedt altså.

Lørdag, hvor jeg troede, jeg skulle løbe min eneste tur med Elton, måtte jeg stramme mig an og give den alt, hvad jeg kunne. Det er naturligvis intet at sammenligne med de eliteløbere, som også var en del af weekendens løbsarrangement, men jeg fik sat PR på 3 km, så jeg er godt tilfreds.

Foto: Privat

En oplevelse fyldt med læring og morskab

At deltage til CaniX Open var en oplevelse, jeg sent vil glemme. Primært fordi vi fik mødt en masse glade canicrossere i “danskerlejren” og fik nye bekendtskaber på tværs af landet. Men også fordi det gav et spændende indblik i, hvordan profferne løber og cykler med hunde af en sindssyg kaliber. Det er nogle vildbasser, de har med til disse løb.

Canicross har styrket båndet til mine hunde og givet mig en kæmpe motivation til at fortsætte med løb. Uanset hvilke løb fremtiden bringer, er jeg sikker på én ting: Jeg vil dobbelttjekke programmet næste gang! 😉

En kæmpe ros og tak skal lyde til Ragno og Karoline for at holde styr på hele weekenden og skabe den gode stemning. Og ikke mindst for at lokke os ud og spise sammen lørdag aften.

UDVALGTE ARTIKLER

Oversigt over PDF'er fra foreningens generalforsamling.
Lån udstyr hos din lokalklubben!
Hvordan vælger jeg trailsko?
Vi løber selvfølgelig hele efteråret og vinteren også i mørke og kulde.
Hvad forstår du med socialisering?
Vandring med hund kan foregå hele året rundt, og er en skøn aktivitet!
Non-Stop dogwear CaniX Open var Mollies og mit første internationale stævne
Spændende og udfordrende at deltage i mit første udenlandske løb i Tyskland
DIRTY PAWS Rold Skov & Aalborg tilbød løbetur om formiddagen og Stand Up Paddle i
22 tovholdere fra DIRTY PAWS deltog i canicross-instruktørkursus og fik certifikat fra Dansk Canicross Forbund
Tovholdere og medlemmer deltog til Danmarks Outdoor festival 2024
DIRTY PAWS Rold Skov & Aalborg deltog da Stine Rex satte verdensrekord
Støtteløb hos RunTogether med foreningen DIRTY PAWS tovholdere og medlemmer til fordel for Børnetelefonen
Hvordan vælger jeg trailsko?
Vi løber selvfølgelig hele efteråret og vinteren også i mørke og kulde.
5 ting enhver hundeejer bør vide om hjerteorm!
Hvorfor holde afstand til andre og deres hunde?
Det vigtigste vil være en løbesele til hunden, og et løbebælte til mennesket, men hvis
Vi har samlet en oversigt over generelle ting der kan være gode at huske, når
Non-Stop dogwear CaniX Open var Mollies og mit første internationale stævne
Støtteløb hos RunTogether med foreningen DIRTY PAWS tovholdere og medlemmer til fordel for Børnetelefonen
DIRTY PAWS medlem til HPM løb på Kolding Motocross bane
Kom med til StrongDog i Tyskland sammen med tovholder Pernille fra DIRTY PAWS Vestkysten.
Torben og Fire tog fra Aalborg til Tisvilde for at deltage til DIRTY PAWS løb!
Cujo blev mindste hund til DIRTY PAWS Tisvilde 2024!
Vi har samlet en oversigt over generelle ting der kan være gode at huske, når
Non-Stop dogwear CaniX Open var Mollies og mit første internationale stævne
Spændende og udfordrende at deltage i mit første udenlandske løb i Tyskland
Guide til træning af menneske, hund og jer begge på Stand Up Paddle
Hvilket board skal jeg vælge og andre fif til SUP
DIRTY PAWS medlem til HPM løb på Kolding Motocross bane
Tovholder Louise fortæller om hvilke signaler de bruger til deres træning.
Hvad forstår du med socialisering?
Varmt vejr er en risiko ift. canicross. Få tips til sikker træning.
Guide til træning af menneske, hund og jer begge på Stand Up Paddle
Hvilket board skal jeg vælge og andre fif til SUP
Lidt om ernæring til løbere af Line S. Brinch, DGI løbetræner.
På besøg hos de mangedobbelte verdensmestre Prins
Tovholder Louise fortæller om hvilke signaler de bruger til deres træning.
Varmt vejr er en risiko ift. canicross. Få tips til sikker træning.
Få de vigtigste tips til hvordan du bedst hjælper en hund, som er overophedet
5 ting enhver hundeejer bør vide om hjerteorm!